Hvilke typer tandproteser findes der?
Tandproteser erstatter manglende tænder. Der findes flere forskellige løsninger alt efter dine behov. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige typer tandproteser, som vi tilbyder. Skulle du have det mindste spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe på telefon 86 98 02 54 eller skrive på mail info@gittetand.dk. Vores klinik ligger i Hadsten, og vi udfører blandt andet tandproteser til kunder fra byer som Århus, Randers og omegn.
Helprotese
Har du ingen naturlige tænder tilbage, er det nødvendigt med en helprotese. Helprotesen erstatter hele tandsættet til overmunden, undermunden eller begge dele.
Delprotese i akryl
Har du ikke mistet alle dine naturlige tænder, kan du få lavet en delprotese, der erstatter dele af tandsættet til et resttandsæt. Vi fremstiller 2 forskellige typer delproteser: partiel-proteser i akryl og unitor-proteser i stål.
Partiel eller overgangsprotese
Partiel- eller overgangsproteser fremstilles, hvis dine tilbageblivende tænder er meget svage, eller hvis de kun har en kort levetid. En partiel-protese er en god løsning som en overgang til en senere helprotese og kan udvides med en eller flere tænder.
Unitor-tandproteser
En stålunitor-protese er også en delprotese, fremstillet i titaniumstål. Den anvendes til sunde og bevaringsværdige resttænder. Protesen fylder ikke meget og er skånsom mod de blivende tænder. Skulle du miste flere tænder, kan protesen udvides.
Immediatprotese
Immediat-protesen, som også kaldes for en førstegans-protese, indsættes direkte efter tandudtrækningen af de naturlige tænder. Protesen er fremstillet efter aftryk af de naturlige tænder, inden disse bliver trukket ud. På denne måde er protesen meget tæt på det naturlige tandsæt. Den kan fremstilles både som hel- og delprotese.
Implantatprotese
Er dine gummer svundet meget, er implantatprotesen en fantastisk løsning. Implantatprotesen er sat fast med tryklåse ovenpå et indopereret implantat i kæben som en kunstig rod. Den anden del af tryklåsen monteres i protesen. Løsningen kan bruges til både undermunds-, overmunds- og delproteser. Oftest er der størst problemer med undermundsprotesen – især hvis der ikke er meget gumme tilbage. Denne behandlingstype giver dig også mulighed for at kunne tygge al mad, uden at protesen sidder løs, hvilket giver en betydelig større tryghed og livskvalitet.
Reparation af tandproteser
I de fleste tilfælde vil det altid kunne lade sig gøre at reparere en protese eller delprotese, hvis den er gået i stykker. Her på klinikken kan vi i de fleste tilfælde reparere den samme dag. Men hvis protesen er gammel og nedslidt, kan en reparation måske kun være en nødløsning.